KAN DU HUSKE
Vinteren 1965 var jeg på astmahjemmet 1. gang. Jeg kom med på et afbud, så vi havde ca. et døgns tid til at forberede det. Mor sov vist ikke den nat, hun pakkede osv.
Tanterne måtte sy mit nr. i tøjet for mig deroppe. Jeg har stadig min "fine kjole" med nr. 44. i nakken.
Husker at jeg græd en del de første dage, og jeg ville ikke lege sammen med de andre.
Der var vist lidt bekymring, men så faldt jeg til. På min fødselsdag senere på måneden havde jeg det OK.
"Mysteriet om skuffekiggeren"
Jeg fik en rigtig god veninde fra min stue og vi har holdt kontakt siden.
Jeg ved ikke om vi måske havde læst for mange detektivromaner, men vi havde en fornemmelse af at nogen gik i vores skuffer, når vi ikke var på stuen, så sammen fik vi den idè, at smøre vaseline på skuffengrebet. Vi var spændte på om der ville være fingeraftryk at se, når vi kom tilbage.
Det var der, så vi fandt synderen, men vi fandt også ud af, at den tante, som skulle tjekke skufferne ikke syntes, at det var en god ide med vaselinen!
Sådan fik vi både opklaret mysteriet og
skæld ud på en gang. Vi var nu alligevel enige om, at det ikke var i orden, at kigge i andres skuffer, heller ikke selv om man er tante.
Lene stue 3
Når vi fik pakker hjemmefra, blev de tjekket for slik og godter af tanterne, der beslaglagde hvad der var. Senere, på den ugentlige slikdag, blev det fordelt ligeligt mellem alle børnene på stuen. Vi holdt skarpt øje med om vi nu også fik det hele, og blev noget bekymrede, da det forlød at nogen havde set en af tanterne smugspise, mens hun fordelte slik på de små tallerkner.
bt
31. Marts 1978 tog vi med Norges færgen fra Kbh.
Jeg var 8 år og husker færgen som enormt stor. De 4,5 måneder var en god oplevelse. Hvis vi vågnede om natten og var kede af det, sad nat personalet nede for enden af gangen, og kunne vi få en kop varm hyldebærsaft.
Hver gang jeg får en kop, så vækker det minder. Den fantastiske natur, at plukke blåbær, drikke af vandløb, og busture til svømmehallen. Sidste aften med afslutningsfest, hvor jeg desværre fik dårlig mave, og måtte nøjes med revet æbler, og turen hjem til Danmark, hvor jeg bare glædede mig enormt til gensynet.
Det var en fantastisk oplevelse at være afsted. Samtidig har jeg en kollega, som det har vist sig, også var på samme hold, og det fandt vi først ud af, efter at have været kollager i 5 år.
Dbh Brian Vedel
SIDEN ER UNDER UDARBEJDELSE
Jeg var ikke selv deroppe, men min afdøde søster Anni Nielsen var der som "tante"
omkring 1961 og hun kunne fortælle en masse. En af historierne hun fortalte var, at i den
varme årstid stod vinduerne åbne om natten.
Tidligt om morgenen kom der får udenfor, med hver en klokke om halsen. En at tanterne gik
ud for at jage dem på afstand, så de ikke skulle
vække børnene; men pludselig blev fårene bange og stak i løb allesammen, så der blev en værre larm af alle de klokker.
Der var en slags tilsynsførende deroppe, som havde en jeep, den havde gjort stort indtryk, især hos drengene, når han kørte lidt vildt med dem på bjergvejene. Han havde et typisk norsk navn, jeg ikke husker, Ola eller Jon?
Der var også nogle norske børn deroppe og det kom til lidt sprogvanskeligheder, en af drengene bad min søster om at skaffe sig et søm, et spik, det kunne hun altså ikke regne ud, hvad var. Det vakte også undren, første gang danskerne hørte ordet poteter, hvad kunne det dog være?
Der må have været sommertid i Norge dengang, engang havde nogen sat sig til rette og skulle høre Giro 413 fra Danmarks Radio over langbølger, det startede kl. 12.00 søndag middag; men så var klokken kun 11.00 hjemme i Danmark, det havde de glemt.
Min søster skrev en masse breve hjem
deroppefra, jeg husker at nogle af dem blev
gengivet i avisen. Hun efterlod sig en mappe
med ca. 200 sort/hvid fotografier, som jeg
stadig har.
Karsten i Esbjerg
Her kan din erindring også stå.
Du behøver ikke skrive ret meget, for at vække erindringer til live hos andre, som også har været på astmahjemmet.
Du er velkommen til blot at underskrive dig med fornavn eller initialer.
Send din tekst og evt. billeder på mail til:
Fra mit ophold i sommeren 1958.
Fra mit første ophold, som 4-årig i 1958 husker jeg ikke meget.
Jeg var på sommerholdet, jeg husker at jeg en dag var på tur i skoven, hvor vi plukkede og spiste skovsyre. En dag var jeg meget uheldig, jeg red på ryggen af en af de store drenge, og da han ville sætte mig af ved en sofa, var jeg så uheldig at ramme sofakanten, og jeg fik en flænge under næsen, som blødte.
Jeg blev lappet sammen med et sommerfugleplaster, et godt tiltag, der
skabte næsten øjeblikkelig helbredelse. Jeg var meget stolt over, at måtte gå med sommerfugleplasteret.
Jeg husker også, en dag hvor jeg var i opholdsstuen alene med en Tante. Tror de andre sov til middag? Eller var ude? Hun læste et brev fra mine forældre højt for mig, og hun skrev et postkort tilbage, med svar på spørgsmål, sikkert om at jeg havde det godt.
Min mor har gemt alle postkortene, desværre er de skrevet med en svært-læselig skrift.
Lena Nielsen Thorsen
