KAN DU HUSKE
Så efter 17.maj- optoget deltog vi i åbent hus hos Dagny, hvor Vitte også kom. Så flot arrangement i det super flotte vejr. Fantastisk at hilse på Dagnys datter, søn og børnebørn og øvrig familie og venner på en solfyldt terrasse centralt i Kongsberg.Forkælelse med pølser, øl, vin og hjemmekreerede kager.
Luke kørte os til bage ca. 15. Og vi fik dejlig vegetar gril middag om aftenen.
Hvad lavede vi ellers om aftenen? Samling i salen og nød det dejlige vejr på terrassen.
Onsdag den 18. maj 2022:
Denne morgen var Luke alene om at spille/ synge os op. Efter dejlig og velsmagende vegetar morgenmad, skulle vi på fjeldvandring alle 6.Første mål var Drømmesøen (Kongens Gruvedam), hvor Jens kunne huske at have fisket med tante Jytte.Ved drømmesøen fandt vi borde/ bænk, så vi havde pitstop. Susanne havde igen sørget for forplejning.
Bagefter mødte vi Edel og Sveig - han havde været togfører i Sølvminen og havde mødt mange astma børn. Begge blev inviteret til frokost den 19.maj på Fredheim. Derefter gik vi til korset og derfra tilbage til Astmahjemmet - fire og en halv times fjeld tur. Michael og Inge gik til slut foran for at kreere en frokosttallerken til vi andre- tak for det.
Hvile om eftermiddagen til middag kl 18.
Kl 19 holdt Jens et oplysende indlæg om Astma/KOL for os og to andre "beboere" bla Rune. Dejligt at blive mere vidende.
Torsdag den 19 maj 2022
Igen dejlig vegetar morgenmad kl 8.
Idag får vi gæster til frokost. Men om formiddagen kører vi til Knutehytta.
Hytten er ikke åben, men vi møder èn, der har opsyn med hytten.
Efter snak kommer vi ind (uden fodtøj, da der lige var gjort rent) og ser herlighederne, som kan lejes.
Lille gåtur til Kongsdammen, hvor vi så lidt sne.
Tilbage til Fredheim, hvor Vitte (i kørestol), Dagny, Svein og Edel kom til frokost kl 12- 14.30.
Så hyggeligt- og snakken var livlig med udveksling af oplevelser. Susanne arrangerede en masse billeder og andre effekter fra "vores" tid på Astmahjemmet.
Bagefter gik Susanne, Dorte og Jens lidt i fjeldet. Susanne og Dortes tur blev på en og halvanden time.
Igen dejlig vegetar middag
Efterfølgende samling på terressen /Salen for at udveksle oplevelser i relation til fortid, nutid,fremtid.
- fælles referencer - forklaring ikke nødvendigt - føler sig forstået uden ord – tillid = Fællesskab
Fredag den 20. maj 2022
Igen super dejlig vegetarmorgenmad - der skal pakkes og vi kører mod Danmark.
Jens' bil kommer ad vanvare via Oslo, men selv med pause kommer vi med samme færge fra Helsingborg som Michael' bil, der kørte under tunnelen
Dortes dagbog fra 16. – 20. maj 2022 for turen til Astmahjemmet (nu Fredheim).
Mandag 16. maj 2022:
Susanne og Dorte blev samlet op på Helsingør St ,kl 9.10 af Jens i hans Jeep.
Michael, Inge og Kristen kørte sammen i en Peugeot 209. Begge biler nåede færgen Helsingør- Helsingborg kl. 9.30.
Vi fulgte hinanden, og holdt pause sammen.
Jens' bil valgte herefter at køre efter overfarten Moss- Horten.
Michael's bil valgte tunnelen og kom først I mål på Astmahjemmet ���
Jens, Susanne og Dorte nød sejlturen Moss- Horten rigtig meget, med godt vejr.
Vi nåede frem ca ved 17 tiden.
Første vegetariske middag kl 18 var blandt andet linsesuppe - uhmmm det smagte godt.
Vi fik nyrenoverede værelser med eget bad og toilet - i ”børnefløjen” øverst oppe med udsigt til skoven -skønt.
Kl 19 holdt Henriette fra Fredheim et foredrag om kostens betydning for kroppen.
Tirsdag den 17. maj 2022. Norges nationaldag:
Kl. ca. 7.30 kom Luke og hans datter og spillede for os på værelsesgangen.
Efter den fantastiske vegetar morgenmad, gik vi til Sølvminen og ventede på at Luke fra Fredheim hentede os og kørte til Kongsberg.
Byen omkring kirken var spærret for biler, så vi fik en dejlig gåtur til optoget, ledsaget af kanontorden fra klipperne.
Her mødte vi tilfældigvis Ragnhild, en nordmand der havde været astmabarn på Kongsberg - verden er lille.
Susanne har gennem de seneste år haft kontakt til nogle tanter, som havde bosat sig i Norge.
Jeg var ikke selv deroppe, men min afdøde søster Anni Nielsen var der som "tante"
omkring 1961 og hun kunne fortælle en masse. En af historierne hun fortalte var, at i den
varme årstid stod vinduerne åbne om natten.
Tidligt om morgenen kom der får udenfor, med hver en klokke om halsen. En at tanterne gik
ud for at jage dem på afstand, så de ikke skulle
vække børnene; men pludselig blev fårene bange og stak i løb allesammen, så der blev en værre larm af alle de klokker.
Der var en slags tilsynsførende deroppe, som havde en jeep, den havde gjort stort indtryk, især hos drengene, når han kørte lidt vildt med dem på bjergvejene. Han havde et typisk norsk navn, jeg ikke husker, Ola eller Jon?
Der var også nogle norske børn deroppe og det kom til lidt sprogvanskeligheder, en af drengene bad min søster om at skaffe sig et søm, et spik, det kunne hun altså ikke regne ud, hvad var. Det vakte også undren, første gang danskerne hørte ordet poteter, hvad kunne det dog være?
Der må have været sommertid i Norge dengang, engang havde nogen sat sig til rette og skulle høre Giro 413 fra Danmarks Radio over langbølger, det startede kl. 12.00 søndag middag; men så var klokken kun 11.00 hjemme i Danmark, det havde de glemt.
Min søster skrev en masse breve hjem
deroppefra, jeg husker at nogle af dem blev
gengivet i avisen. Hun efterlod sig en mappe
med ca. 200 sort/hvid fotografier, som jeg
stadig har.
Karsten i Esbjerg
Fra mit ophold i sommeren 1958.
Fra mit første ophold, som 4-årig i 1958 husker jeg ikke meget.
Jeg var på sommerholdet, jeg husker at jeg en dag var på tur i skoven, hvor vi plukkede og spiste skovsyre. En dag var jeg meget uheldig, jeg red på ryggen af en af de store drenge, og da han ville sætte mig af ved en sofa, var jeg så uheldig at ramme sofakanten, og jeg fik en flænge under næsen, som blødte.
Jeg blev lappet sammen med et sommerfugleplaster, et godt tiltag, der
skabte næsten øjeblikkelig helbredelse. Jeg var meget stolt over, at måtte gå med sommerfugleplasteret.
Jeg husker også, en dag hvor jeg var i opholdsstuen alene med en Tante. Tror de andre sov til middag? Eller var ude? Hun læste et brev fra mine forældre højt for mig, og hun skrev et postkort tilbage, med svar på spørgsmål, sikkert om at jeg havde det godt.
Min mor har gemt alle postkortene, desværre er de skrevet med en svært-læselig skrift.
Lena Nielsen Thorsen
Her kan din erindring også stå.
Du behøver ikke skrive ret meget, for at vække erindringer til live hos andre, som også har været på astmahjemmet.
Du er velkommen til blot at underskrive dig med fornavn eller initialer.
Send din tekst og evt. billeder på mail til:
SIDEN ER UNDER UDARBEJDELSE
Når vi fik pakker hjemmefra, blev de tjekket for slik og godter af tanterne, der beslaglagde hvad der var. Senere, på den ugentlige slikdag, blev det fordelt ligeligt mellem alle børnene på stuen. Vi holdt skarpt øje med om vi nu også fik det hele, og blev noget bekymrede, da det forlød at nogen havde set en af tanterne smugspise, mens hun fordelte slik på de små tallerkner.
bt
Vinteren 1965 var jeg på astmahjemmet 1. gang. Jeg kom med på et afbud, så vi havde ca. et døgns tid til at forberede det. Mor sov vist ikke den nat, hun pakkede osv.
Tanterne måtte sy mit nr. i tøjet for mig deroppe. Jeg har stadig min "fine kjole" med nr. 44. i nakken.
Husker at jeg græd en del de første dage, og jeg ville ikke lege sammen med de andre.
Der var vist lidt bekymring, men så faldt jeg til. På min fødselsdag senere på måneden havde jeg det OK.
"Mysteriet om skuffekiggeren"
Jeg fik en rigtig god veninde fra min stue og vi har holdt kontakt siden.
Jeg ved ikke om vi måske havde læst for mange detektivromaner, men vi havde en fornemmelse af at nogen gik i vores skuffer, når vi ikke var på stuen, så sammen fik vi den idè, at smøre vaseline på skuffengrebet. Vi var spændte på om der ville være fingeraftryk at se, når vi kom tilbage.
Det var der, så vi fandt synderen, men vi fandt også ud af, at den tante, som skulle tjekke skufferne ikke syntes, at det var en god ide med vaselinen!
Sådan fik vi både opklaret mysteriet og
skæld ud på en gang. Vi var nu alligevel enige om, at det ikke var i orden, at kigge i andres skuffer, heller ikke selv om man er tante.
Lene stue 3
31. Marts 1978 tog vi med Norges færgen fra Kbh.
Jeg var 8 år og husker færgen som enormt stor. De 4,5 måneder var en god oplevelse. Hvis vi vågnede om natten og var kede af det, sad nat personalet nede for enden af gangen, og kunne vi få en kop varm hyldebærsaft.
Hver gang jeg får en kop, så vækker det minder. Den fantastiske natur, at plukke blåbær, drikke af vandløb, og busture til svømmehallen. Sidste aften med afslutningsfest, hvor jeg desværre fik dårlig mave, og måtte nøjes med revet æbler, og turen hjem til Danmark, hvor jeg bare glædede mig enormt til gensynet.
Det var en fantastisk oplevelse at være afsted. Samtidig har jeg en kollega, som det har vist sig, også var på samme hold, og det fandt vi først ud af, efter at have været kollager i 5 år.
Dbh Brian Vedel